søndag den 1. april 2012

Til hverdag



.. sidder jeg rigtig, rigtig meget bag skærmen. Jeg er nemlig i lære som mediegrafiker. Der er ikke mange der ved, hvad det er, og det er svært at beskrive med få ord, uden at få det til at lyde kedeligt. Kort og godt sidder jeg og designer visitkort, hjemmesider, plakater, magasiner, og alt der overhovedet kan trykkes! Og jeg ELSKER faget! Uddannelsen varer i alt 4 år.. lige nu har jeg cirka halvandet år tilbage.


Så snart jeg har fri på arbejde, står den for det meste på træning. Jeg går meget op i kost, sundhed og træning, så der står den enten på en tur ned i træningscentret, eller en løbetur. Jeg har for nyligt fået lagt en kostplan af en coach, for for alvor at komme i gang med en sund livsstil! Det er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Og med sund kost og masser af motion, tabte jeg mig hurtigt rigtig meget! .. og det skal jo selvfølgelig holdes ved lige.


Jeg kan sagtens smovse og være rigtig ulækker fredag aften, og være ude og spise god mad. Men generelt prøver jeg at holde mig til sund kost! Det er ikke altid sjovt.. derfor er det vigtigt at have en snyde-dag engang imellem.. og det har jeg også! :o)


Så, lige nu holder jeg pause fra fest og byen.. så meget jeg nu kan. Før hen stod den på byen, fest og farver hver weekend. Nu prøver jeg at gøre det noget sjældnere, og i stedet hygge mig med min familie, eller spise noget god mad med mine veninder. Det synes jeg er lige så godt, som en bytur.. hvor man tit ikke husker noget som helst alligevel. 


For du kender det nok. Så drikker man sig fuld fredag, og så går lørdagen med at sove og æde, så drikker man igen lørdag, og samme sove-æde dag søndag.. Det er jeg ved at gå lidt død i. Jeg synes rent faktisk, at det er lækkert at vågne op lørdag morgen, uden tømmermænd! Og så en masse ud af dagen.. Det lyder voksen og kedeligt, i know, men det ér altså dejligt!


Mere fra mig senere!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar